Kontakt
Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job
Under coronakrisens første bølge blev ca. 45.000 lønmodtagere mellem 30 og 55 år ledige. Størstedelen er tilbage i arbejde, mens andre er overgået til uddannelse, sygedagpenge eller selvforsørgelse. Særligt faglærte er kommet tilbage i arbejde, mens ufaglærte halter efter.
Hovedkonklusioner
- Fire ud af fem af de lønmodtagere, som blev ledige under coronakrisens første bølge, var ved udgangen af 2022 tilbage i beskæftigelse. Kun 6,9 pct. af dem var ledige i november 2022.
-
Andelen af coronaledige tilbage i beskæftigelse i november 2022 var højst blandt faglærte og lavest blandt ufaglærte.
-
Sammenligner man med den gruppe, som blev ledige i begyndelsen af finanskrisen, er flere coronaledige i dag tilbage i beskæftigelse. Det vidner om, at det gavner både de ledige og samfundsøkonomien at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetid.
Om analysen
Da coronakrisen ramte Danmark i foråret 2020, mistede tusindvis af danskere deres job. Denne analyse kortlægger disse personers arbejdsmarkedsstatus ved udgangen af 2022.
Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job
Figur 1 viser, hvor mange af de personer, var i lønmodtagerbeskæftigelse forud for coronakrisen, som var tilbage i beskæftigelse i november 2022, fordelt på, om de blev ledige under krisens første fase eller ej.
I november 2022 var ca. fire ud af fem af dem, der blev ledige under corona, tilbage i beskæftigelse.
Faglærte er i højest grad tilbage i beskæftigelse
Figur 2 viser, at blandt de coronaledige var det i højeste grad faglærte, otte ud af ti (81 pct.), der var tilbage i job i november 2022. Omvendt var andelen lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ("Grundskole" og "Gymnasiale" i figuren), hvor lidt mere end syv ud af ti var i beskæftigelse.
Klog krisepolitik fik det danske arbejdsmarked godt igennem coronakrisen
Under coronakrisen blev der ført en krisepolitik, der bl.a. indebar lønkompensationsordninger og ekspansiv finanspolitik. Lønkompensationsordningerne betød, at mange lønmodtagere blev fastholdt i deres job. Samtidig sikrede den ekspansive finanspolitik, at efterspørgslen efter varer og tjenester ikke faldt uforholdsmæssigt meget under krisen. Det medførte tilsammen, at virksomhederne hurtigt kom op i omdrejninger, da efterspørgslen igen steg.
Figur 3 og 4 viser, at det danske arbejdsmarked klarede sig godt internationalt set. Det gælder både, når man ser på størrelsen og varigheden af beskæftigelsestilbagegangen under coronakrisen.
Til sammenligning blev der under finanskrisen ført en kontraktiv finanspolitik. Dvs. at man forsøgte at spare sig ud af krisen, hvilket medførte, at krisen blev unødvendigt langvarig.
Coronaledige er i højere grad i beskæftigelse end ledige fra finanskrisen
Forskellene i den førte politik under coronakrisen og finanskrisen afspejler sig også på individniveau, når man ser på vejen tilbage i beskæftigelse for dem, som blev ledige. I det følgende sammenlignes arbejdsmarkedsstatus i 2022 for personer, som blev ledige under hhv. finanskrisen og coronakrisen.
Figur 5 viser arbejdsmarkedsstatus for de coronaledige og finanskriseledige. Der er afgrænset til personer, som var 30-45 år, da de blev ledige.
Mens 78 pct. af de coronaledige var tilbage i job i november 2022, to et halvt år efter de mistede jobbet, var billedet et andet for de ledige fra finanskrisen. Selv 13 år efter finanskrisen ses et beskæftigelsesefterslæb blandt dem, som mistede jobbet. Og frem til fem år efter, at de blev ledige, var mindre end to ud af tre tilbage i beskæftigelse. AE har også tidligere vist, at der ti år efter krisen fortsat var et indkomstefterslæb – også for dem, som var tilbage i job.
Blandt de coronaledige var 6,9 pct. ledige i november 2022. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har været ledige gennem hele perioden, da der er tale om et nedslag. Derudover var 2,4 pct. i gang med en uddannelse, og 6,4 pct. var selvforsørgende, hvilket vil sige, at de hverken var i lønmodtagerbeskæftigelse, under uddannelse eller modtog offentlige ydelser i perioden.
Sammenligner man med finanskrisen, var de ikke-beskæftigede ledige fra finanskrisen i højere grad end de ledige fra coronakrisen relativt langt fra arbejdsmarkedet. Andelen på førtidspension og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var således højere, mens andelen, som f.eks. var under uddannelse, var lavere.