Stress koster 55 mia. kr. om året

Analysen er lavet i samarbejde med HK.

Resumé 

Denne analyse viser, at arbejdsrelateret stress ikke bare er et stort problem for den enkelte, men også for samfundet. Den undersøger således de samfundsøkonomiske effekter af arbejdsrelateret stress. 

Analysen viser, at arbejdsrelateret stress hvert år sænker arbejdsudbuddet med 33.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det medfører, at samfundet hvert år lider et velstandstab på over 32 mia. kr. Samtidig koster det hvert år 7,5 mia. kr. på de offentlige budgetter. 

I tillæg til denne analyse, som fokuserer på effekterne af stress på betalte timer, viste Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2023, at konsekvenserne af arbejdsrelateret stress hvert år medfører fravær for 62 mio. arbejdstimer svarende til over 37.000 fuldtidsstillinger,1 hvoraf 22.600 fuldtidsstillinger kan tilskrives sygefravær. Effekterne af højere sygefravær fra NFA’s undersøgelse er komplementære til denne analyse og kan dermed lægges oveni.2 Dermed går samfundet hvert år glip af i alt 107 mio. arbejdstimer på grund af arbejdsrelateret stress svarende til 55.600 fuldtidsstillinger i effektivt arbejdsudbud. 

I alt svarer det til et velstandstab på 54,6 mia. kr. om året. 

Gevinster ved at nedbringe stressen

Hvis vi som samfund kunne nedbringe den arbejdsrelaterede stress med 20 pct., ville det: 

• Øge velstanden med næsten 11 mia. kr. om året. 
• Øge det effektive arbejdsudbud med 11.100 fuldtidsbeskæftigede.
• Give et plus på de offentlige budgetter på 1,5 mia. kr. om året. 

Om analysen

For at undersøge omkostningerne ved stress bruger vi svar fra 37.700 lønmodtagere, som i 2018 deltog i spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred” (AH18),3 og kobler dem med data fra Danmarks Statistiks registre. 

I denne analyse fokuserer vi på arbejdsrelateret stress. Derfor bruger vi indikatorer, som er eksplicit relateret til arbejdet. I analysen defineres en person som havende arbejdsrelateret stress, hvis personen både har symptomer på stress fra arbejdet og er eksponeret for stressende arbejdsforhold (se boksen nedenfor). 

10,3 pct. af lønmodtagerne havde i 2018 arbejdsrelateret stress, hvilket svarer til 232.000 personer. 

For at undersøge konsekvenserne af at have arbejdsrelateret stress sammenligner vi lønmodtagere, der hhv. havde og ikke havde arbejdsrelateret stress i starten af 2018. Dette gøres i en såkaldt difference-in-difference-opsætning, hvor alle personer følges i årene før og efter undersøgelsen. 

En difference-in-difference-opsætning bygger grundlæggende på antagelsen om, at hvis de stressede ikke havde været stressede, ville de have udviklet sig på samme måde som de ikke-stressede. For at undersøge om dette ville have været tilfældet, ser man på, om de to grupper udviklede sig på samme måde i perioderne før. Har udviklingen været ens i før-perioderne – og antagelsen om parallelle trends derfor er opfyldt – kan difference-in-difference-estimaterne tolkes som den kausale effekt af påvirkningen – i dette tilfælde at være udsat for arbejdsrelateret stress. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget problem for metoden, hvis der er forskel på niveauerne i årene før, bare udviklingen har været den samme, dvs. at linjerne er parallelle i før-perioderne.4 

Stressede går ned i tid

I Figur 1 undersøger vi udviklingen i antallet af betalte timer for lønmodtagere, der hhv. havde (rød kurve) og ikke havde (blå kurve) arbejdsrelateret stress i starten af 2018. I figuren svarer år 0 til de 12 måneder, før AH18 blev udført, og dækker således over antallet af betalte lønmodtagertimer fra maj 2017 til og med april 2018. Tilsvarende dækker år 1 over perioden maj 2018 til og med april 2019. 

Som det fremgår af figuren, så følger beskæftigelsen for stressede og ikke-stressede hinanden i årene, før vi konstaterer, at en person har arbejdsrelateret stress, hvorefter de to kurver divergerer, således at stressede i alle perioderne efter i gennemsnit arbejder mindre end ikke-stressede. 

Det bemærkes, at antallet af betalte lønmodtagere er lavere både i perioderne før og efter år 0. Dette er forventeligt, da alle personer, der deltager i AH-undersøgelserne, er i lønmodtagerbeskæftigelse i året, og da nogle af disse af helt naturlige årsager ikke vil være i beskæftigelse i årene før og årene efter, vil vi forvente lavere niveauer før og efter. Denne effekt er kendt som ”regression to the mean” og er ikke et problem i en difference-in-difference-opsætning.5

Arbejdsrelateret stress sænker arbejdstiden i mindst fire år

Figur 2 viser difference-in-difference-estimaterne i en fixed effects-model, som kontrollerer for alle konstante individuelle karakteristika, såsom køn, alder, beskæftigelseshistorik mv. Her ses det, at der ikke er nogen signifikant forskel i udviklingen i antallet af betalte timer i årene, før arbejdsrelateret stress blev konstateret. Til gengæld ligger den gennemsnitlige månedlige betalte arbejdstid for stressede godt seks timer lavere i det første år efter, end den havde gjort, hvis de ikke havde været stressede. Denne effekt aftager langsomt i de følgende år, men er stadig på over fem timer i det fjerde år efter, og der er ikke noget, der tyder på, at effekten skulle forsvinde fra år fem. Stress har altså en negativ effekt på arbejdsudbuddet i de følgende fire år og formentlig længere.

De farvede bånd i figurerne markerer 95-procents konfidensintervaller. Hvis konfidensintervallerne ikke overlapper med nul, er der statistisk signifikante forskelle mellem stressede og ikke-stressede. Hvis konfidensintervallet overlapper med nul, er forskellene på de to grupper ikke statistisk signifikante. Det ses dermed af figuren, at de to grupper ikke er forskellige i årene før arbejdsrelateret stress blev konstateret, men er forskellige efterfølgende. 

Arbejdsrelateret stress sænker arbejdsudbuddet

At arbejdsrelateret stress i gennemsnit sænker arbejdsudbuddet med seks timer om ugen, lyder måske ikke af meget. Men da 232.000 lønmodtagere havde arbejdsrelateret stress i starten af 2018, er de aggregerede effekter store. Det fremgår Figur 3 og Tabel 1.

Det første år efter arbejdsrelateret stress blev konstateret, svarer effekten til 8.800 fuldtidspersoner, hvilket akkumulerer til 33.000 fuldtidspersoner over fire år. Dermed koster arbejdsrelateret stress hvert år ca. 33.000 fuldtidspersoner på arbejdsudbuddet, og det er formentlig et underkantsskøn, da intet tyder på, at effekten aftager i årene efter.

AH18 viser status på lønmodtagernes helbred i et nedslag. I analysen følger vi de lønmodtagere, der i 2018 rapporterer, at de er stressede, i de fire efterfølgende år og akkumulerer effekten. Effekten kan akkumuleres, da det antages, at effekten af arbejdsrelateret stress vil være den samme for gruppen af personer, som har stress i andre år. For at underbygge denne antagelse udfører vi i Bilag B analysen på Arbejdsmiljø og helbredsundersøgelserne for 2016, 2014 og 2012. Som det fremgår af bilaget, finder vi i store træk samme resultater for alle de fire år, og der er således intet, der tyder på, at 2018 skulle være et specielt år. Dette ser vi som en stor styrke for analysen. 

Arbejdsrelateret stress er dyrt for statskassen

Det lavere arbejdsudbud, som skyldes stress, er dyrt, da det betyder færre skatteindtægter. Som det fremgår af Tabel 2, koster lavere arbejdsudbud som følge af stress hvert år godt 7,5 mia. kr. 

Beregningen tager udgangspunkt i de 33.000 fuldtidspersoner, som arbejdsudbuddet falder med på grund af arbejdsrelateret stress. Ifølge modellen ville de i fravær af arbejdsrelateret stress i gennemsnit have haft en indkomst på 453.000 kr. om året. Dertil antages en gennemsnitlig pensionsindbetaling på 14,1 pct., hvilket følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i Status på arbejdsmarkedet, oktober 2023. De gennemsnitlige tabte indkomstskatter for en person med en indkomst på 453.000 kr. om året beregnes ved hjælp af familietypemodellen til 163.000 kr. om året.6 Hertil kommer et tab for manglende tilbageløb7 fra forbrug på knap 67.000 kr. om året. 

Det giver i alt et tab af skatteindtægter på 230.000 kr. per fuldtidsperson. Da stress sænker arbejdsudbuddet med 33.000 fuldtidspersoner, koster det samlet de offentlige finanser over 7,5 mia. kr. årligt. 

Flest stopper helt med arbejde

Indtil videre har vi kigget på den gennemsnitlige effekt af at være udsat for arbejdsrelateret stress, som er på seks timer om måneden. Men det betyder ikke, at alle stressede går seks timer ned i månedlig arbejdstid. For eksempel vil nogle blive ved med at arbejde i uændret omfang, mens andre vil stoppe helt med at arbejde. 

For at undersøge hvordan nedgangen i arbejdstiden fordeler sig, sammenligner vi i Tabel 3 arbejdstiden i november 2017 med arbejdstiden i november 2018 for personer, som deltog i AH18, og opdeler på, om de var stressede eller ej. 

Tallene i Tabel 3 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene i Tabel 1. Det skyldes blandt andet, at der er tale om antallet af personer og ikke fuldtidspersoner, og at Tabel 3 er et nedslag i en enkelt måned og ikke et gennemsnit over året som i Tabel 1. Desuden er personer, som arbejdede nul timer i november 2017, udeladt. Derfor bør tallene i Tabel 3 kun bruges til at indikere, hvor stor en del af effekten på arbejdsudbuddet, der kommer fra, at lønmodtagere hhv. går ned i tid og stopper med at arbejde. 

Som det fremgår af Tabel 3, så arbejdede 10 pct. af de stressramte ikke i november året efter. For de ikke-stressramte var det kun godt fem pct., hvilket giver en forskel mellem stressramte og ikke-stressramte på 4,6 procentpoint. Det svarer til, at 10.700 personer året efter stoppede med at arbejde på grund af arbejdsrelateret stress. 

Tilsvarende gik ca. 13 pct. af de stressramte væsentligt ned i tid, mens det kun var tilfældet for ca. 11 pct. af de ikke stressramte. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint, hvilket svarer til 4.900 personer. Ser man på personniveau, er det altså over to tredjedele af dem, der går ned i tid, som helt stopper med at arbejde. 

Ser man på bidraget i fuldtidspersoner, så ser vi, at 85 pct. af den samlede nedgang i timer skyldes personer, som ikke arbejder, mens 16 pct. skyldes personer, der er gået ned i tid. Endelig modvirker stressramte lønmodtagere, der øger deres arbejdstid, effekten med én pct. 

Arbejdsrelateret stress og sygefravær

I denne analyse kigger vi primært på langsigtede effekter af arbejdsrelateret stress. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i 2023 undersøgt de mere kortsigtede effekter af arbejdsrelateret stress. NFA finder, at arbejdsrelateret stress samlet koster 35.630 fuldtidsstillinger og 15,7 mia. kr. om året i sygefravær og tabt produktion.8 En del af dette overlapper med vores beregninger, men en nedgang på ca. 22.600 fuldtidsbeskæftigede kan tilskrives sygefravær, som er komplementær til vores analyse, da man får løn under sygdom, og vi i denne analyse kun kigger på ændringer i betalte timer. 

Samlet produktionstab som følge af arbejdsrelateret stress

Samlet set sænker arbejdsrelateret stress således det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner om året, hvoraf 33.000 fuldtidspersoner kan tilskrives nedgang i arbejdstid, og 22.600 fuldtidspersoner kan tilskrives sygefravær.

Som det fremgår af Tabel 4, betyder det lavere effektive arbejdsudbud på 55.600 fuldtidspersoner et væsentligt produktionstab. Med en gennemsnitlig årsløn på 453.000 kr.9 og en gennemsnitlig pensionsindbetaling på 14,1 pct.,10 svarer det til et direkte produktionstab svarende til lønninger på 28,7 mia. kr., hvilket skaleres med en faktor på 1,9 for at få BNP-effekten.11 Det giver et samlet BNP-tab som følge af stress på 54,6 mia. kr. årligt. 

Effekten af stress varierer kun moderat på tværs af køn, alder og sektorer

Analysen undersøger også, om der er forskel på effekten af at have arbejdsrelateret stress, alt efter om den stressramte er mand eller kvinde, ung eller ældre eller arbejder i det offentlige eller i det private. Denne del af analysen kan ses i Bilag E. 

Som Bilag E viser, er der kun mindre forskelle på tværs af køn, alder og sektorer, og de forskelle der er, er ikke tydelige nok til at kunne konkludere hårdfast uden nærmere analyse. Med det forbehold peger analysen i Bilag E på følgende tendenser: 

• At den negative effekt af arbejdsrelateret stress på arbejdsudbuddet aftager en smule hurtigere for mænd end for kvinder. 
• At 18-40 årige til at starte med bliver ramt hårdere af arbejdsrelateret stress, men at effekten aftager i de følgende år, mens 41-65 årige bliver ramt mindre hårdt til at starte med, men med en tiltagende effekt over tid.
• At lønmodtagere i den private sektor bliver ramt hårdere af arbejdsrelateret stress i det første år, men at effekten aftager i de følgende år. Omvendt bliver lønmodtagere i det offentlige ramt mindre hårdt i det første år, men uden at effekten aftager i de følgende år.

Metode

Bilag

• 1

  https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2023/fravaer_pga_stress_koster_for_danske_arbejdspladser

• 2

  Se metodeboks

• 3

  https://nfa.dk/da/Arbejdsmiljoedata/Arbejdsmiljo-i-tal/Arbejdsmiljo-og-helbred-i-Danmark

• 4

  Se metodeboksen for uddybning af difference-in-difference-metoden.

• 5

  Analysen ser kun på lønmodtagerbeskæftigelse. Dermed kunne det være et problem for analysen, hvis stressede i højere grad blev selvstændige. Det har vi undersøgt med information fra RAS, og der er ikke noget, der tyder på, at resultaterne er drevet af selvstændige. 

• 6

  Det bemærkes, at da 33.000 fuldtidspersonerne delvist kommer af personer, der går ned i tid, og da disse personer har en højere marginalskat end gennemsnitsskat, så vil denne metode formentlig undervurdere omkostningerne, hvilket betyder, at estimatet formentlig er et konservativt skøn. 

• 7

  Her er antaget et tilbageløb på 23 pct. af den disponible indkomst, regnet som gennemsnitslønnen fratrukket skattebetalinger. 

• 8

  Her er reguleret for deltidsarbejde, hvilket betyder, at tallene er ca. 5 pct. lavere end de tal, som NFA har kommunikeret på hhv. 16,4 mia. kr. og 37.335 fuldtidsstillinger. Se desuden metodeboks. 

• 9

  Svarende til den gennemsnitlige beregnede årsløn for stressede, hvis de ikke havde været stressede. 

• 10

  Som Beskæftigelsesministeriet antager i Status på arbejdsmarkedet, oktober 2023.

• 11

  Hvilket følger Beskæftigelsesministeriets metode i Status på arbejdsmarkedet, oktober 2023, og som svarer til forholdet mellem BNP og lønsum i ADAM-modellen.